Først sagde Østrig nej, så Frankrig og Italien. Og nu siger det danske Datatilsyn også nej til Google Analytics.

Årsagen er at man ved at bruge Google Analytics overfører personoplysninger om hjemmesidebesøgende til Google i USA i strid med databeskyttelsesreglerne. Det skal nævnes at Datatilsynet ikke har lavet et decideret forbud mod Google Analytics da Datatilsynet ikke er beføjelse til at forbyde bestemte produkter. Men de konkluderer at hvis du bruger Google Analytics uden videre foranstaltninger til beskyttelse af privatlivet, så er det i strid med databeskyttelsesreglerne.

”Reglerne i GDPR er lavet for at beskytte europæiske borgeres privatliv. Det betyder blandt andet, at man skal kunne besøge en hjemmeside, uden at ens oplysninger kan ende i de forkerte hænder.”

Det er muligt fortsat at benytte sig af Google Analytics uden at bryde reglerne hvis du benytter en særlig teknik til pseudonymisering ved brug af en reverse-proxy. Dette kan dog være meget omfattende at opsætte, særligt for en mindre virksomhed der blot vil have noget indsigt i sin hjemmesides besøgende. Samtidigt vil Google Analytics’ nuværende version kaldet “Universal Analytics” blive slukket d. 1. Juli. Herefter bliver “Universal Analytics” erstattet af det langt mindre brugervenlige “GA4”.

Dette giver endnu en god grund til at se på alternative løsninger til at skaffe sig viden om sin hjemmesides besøgende.

Matomo Analytics

Datatilsynet peger på en liste af alternative løsninger udarbejdet af det franske datatilsyn CNIL. På denne liste findes Matomo Analytics som er et godt alternativ til Google Analytics af flere årsager:

    1. Privatliv: Matomo Analytics giver en bedre beskyttelse af privatlivet fordi du har fuld kontrol over dine data. Dette betyder, at du ikke behøver at dele dine data med en tredjepart, og du kan tage kontrol over dine besøgendes privatliv på dit website.
    2. Tilpasning: Matomo Analytics giver større muligheder for tilpasning end Google Analytics. Du kan tilpasse dine rapporter, tilføje egendefinerede dimensioner og mål, og du kan bruge plugins til at udvide funktionaliteten af Matomo Analytics.
    3. Brugervenlighed: Matomo Analytics har en brugervenlig og intuitiv brugerflade, der gør det nemt at bruge og forstå dine data.
    4. Migrering: Hvis du i fremtiden ønsker at flytte dine Matomo Analytics data er det nemt og hurtigt at migrere.
    5. Data historik: Et vigtigt kriterie er også at det er muligt at overføre dine eksisterende Google Analytics data over til Matomo Analytics. Det skal dog nævnes at denne proces kræver tålmodighed da overførslen typisk tager 3-4 uger for 2 års data.
    6. Tracking af konverteringer: Matomo Analytics gør det enormt nemt at tracke konverteringer. Derudover er det også muligt at sende konverteringsdata til Google Ads ved hjælp af en såkaldt “Konverterings eksport” som foregår med respekt for de besøgendes privatliv.

Analytics tracking uden cookiepopup

Det er muligt at tracke med Matomo Analytics uden at bede om samtykke i din GDPR cookie popup. Det betyder at du kan tracke alle dine besøgende også selvom de siger nej tak til cookies. Dette er muligt fordi Matomo Analytics kan indstilles til at tracke helt cookiefrit. Cookiefri tracking stiller nogle ekstra krav til din opsætning og dine data om dine besøgende er samtidigt også en smule mindre præcise. Men fordelene ved denne opsætning opvejer i høj grad ulemperne, idet du ellers vil have store huller i dine data, fordi en stor andel (nogle studier peger på cirka 75%) af de besøgende typisk siger nej tak til alle ikke-nødvendige cookies.

Se hele beskrivelsen af hvordan Matomo kan opsættes uden behov for samtykke her.

Hvad nu?

Tag kontakt til mig, Steffen, hos Brand Rocket og få hjælp til at sige pænt farvel til Google Analytics og hej til et langt bedre redskab til at forstå dine besøgendes adfærd – samtidigt med at du respekterer dine besøgendes privatliv.

Brand Rocket tilbyder:

  • Hosting af din Matomo Analytics data på en kraftig server placeret i Danmark
  • Hjælp til overførsel af din datahistorik fra Google Analytics
  • Opsætning af konverteringstracking – både simple konverteringer og Google Ads conversions
  • Opsætning af tracking uden cookiepopup