Men den såkaldte ”EU-US Data Privacy Framework” aftale om overførsel af persondata til USA der trådte i kraft d. 10. juli 2023 er altså ikke en garanti for at du bare uden videre kan bruge Google Analytics til tracking af data på din hjemmeside.

ComputerWorld har da også trukket deres udtalelse tilbage og Datatilsynet har udgivet en ny artikel som beskriver at brugen af Google Analytics ikke kun kræver lovlige overførsler til USA. Du kan læse artiklen her.

Nu er jeg jo ikke advokat, men jeg kan give dig nogle generelle retningslinjer vedrørende brugen af Google Analytics i Danmark. Vær opmærksom på, at lovgivningen kan og helt sikkert vil ændre sig over tid, og det er vigtigt at holde sig opdateret på udviklingen, herunder især udtalelserne fra Datatilsynet.

Senest er Datatilsynet kommet med denne udtalelse:

”I den kommende tid vil Datatilsynet opdatere vejledende tekster om bl.a. cloud, tredjelandsoverførsler og Google Analytics i lyset af aftalen mellem EU og USA.”

Her er nogle vigtige punkter at overveje inden du fortsætter brugen af Google Analytics:

GDPR overensstemmelse

Da Danmark er medlem af EU, gælder den europæiske databeskyttelsesforordning (GDPR) fuldt ud. Det betyder, at hvis du bruger Google Analytics, skal du sikre dig, at du overholder GDPR-reglerne. Dette indebærer at indhente samtykke fra brugere, før du indsamler personlige oplysninger og anonymisere IP-adresser, medmindre du har en gyldig juridisk grund til at indsamle og behandle sådanne oplysninger.

Cookie samtykke

Ifølge GDPR skal brugere give informeret samtykke til at acceptere cookies, der indsamler personlige data. Dette omfatter cookies, der bruges af Google Analytics. Du bør implementere en cookie-banner eller -popup på din hjemmeside for at opnå dette samtykke.

Databehandleraftale

Hvis du bruger Google Analytics, skal du indgå en databehandleraftale med Google, da de fungerer som databehandler på dine vegne. Dette er et krav i henhold til GDPR.

Du kan læse om hvordan du indgår aftalen her.

Dataretention

Sørg for at konfigurere dataopbevaringsindstillingerne i din Google Analytics-konto i overensstemmelse med dine behov og lovgivningsmæssige krav. GDPR giver retningslinjer for, hvor længe du kan opbevare brugerdata. Læs mere om dataobevaringsindstillingerne i Google Analytics her.

Er du klar til at bruge et bedre og problemfrit alternativ til Google Analytics?

Hvis du ligesom mange andre er blevet lidt træt i bærret af at høre modstridende argumenter om Google Analytics, så er du ikke alene. I det tilfælde er det letteste simpelthen at droppe Google Analytics og vælge et alternativ som Datatilsynet selv anbefaler, nemlig Matomo Analytics.

Matomo benyttes allerede af en række offentlige institutioner såsom Digitaliseringsstyrelsen, Europa Kommisionen og United Nations, så det siger lidt om hvor anerkendt Matomo Analytics er i forhold til overholdelse af GDPR lovgivningen.

Tag fat i mig her hos Brand Rocket hvis du er klar på at sige farvel til Google Analytics. Det er muligt at få dine seneste års data overført fra Google Analytics til Matomo Analytics, så du behøver ikke starte helt forfra med din webanalyse.