I det sidste år er der sket meget på hjemmeside fronten. Nye spillere på markedet såsom Squarespace, Wix, Weebly og Shopify vil have dig til at vælge deres system til at lave en ny hjemmeside. De lokker alle med nem opsætning, smukt design og indbygget markedsføring til et fast beløb hver måned.

MEN… Inden du springer med på vognen er der nogle overvejelser du skal gøre dig for at sikre at du ikke fortryder dit valg og potentielt spilder både din tid og dine penge.

Lad mig forklare hvorfor.

vælge WordPress til din nye hjemmeside

Closed source vs open source

Squarespace, Wix, Weebly og Shopify (herefter betegnet SWWS) har én ting til fælles: De er closed source services. Det betyder for det første at du ikke har ejerskab over din hjemmeside idet du i stedet leaser din plads hos dem og ikke kan flytte din hjemmeside.

Det betyder altså, at du for en månedlig udgift får en hjemmeside i DERES system, på DERES servere, med DERES designs og et håndplukket udvalg af DERES udvidelser.

Derudover er der ikke andre der udvikler på deres systemer end dem selv. Af den grund er der også langt færre udvidelser til hjemmesiden end hos open source systemer som WordPress.
TIP: Bemærk at i denne artikel omtales WordPress.org og ikke WordPress.com.

Her er de 6 grunde til at du skal vælge WordPress til din nye hjemmeside:

1. Design

Hos SWWS er du begrænset af de foruddefinerede designs som er indbygget i systemet. Det betyder derfor at din hjemmesides design vil være mindre unikt, idet de andre brugere bruger de samme designs.

Modsat har du i WordPress uendeligt mange muligheder for at designet din hjemmeside. På ThemeForest findes der i skrivende stund 10.048 WordPress temaer som kan bruges direkte eller kan tweakes og tilpasses til din virksomheds visuelle identitet.

2. Ny funktionalitet

Fordi WordPress er open source og der et helt community omkring WordPress som deler erfaringer og bygger nye såkaldte ”plugins” som giver din hjemmeside ny funktionalitet.

Plugins kan give din hjemmeside mange nye funktioner såsom live-support, webshop, advancerede formularer, portfolio, event kalender, forums, multi-sprog og meget meget mere.

Mange plugins er gratis og nogle er betalte og kommer med supportaftaler så du altid kan få hjælp hvis du får problemer med din hjemmeside.

3. Søgeoptimering

Den vigtigste egenskab ved en hjemmeside er at den kan blive fundet i Google. Problemet er her at alle de 4 ovenstående services er blevet kritiseret for at have dårlige redskaber til søgeoptimering.

Modsat er WordPress i tidernes morgen blevet bygget til at være et bloggingværktøj og er derfor ideel til søgeoptimering.

4. Kompatibilitet

Online marketing udvikler sig i rasende fart. Og fordi SWWS ikke har et open source community omkring dem, kan de ikke nå at udvikle sig hurtigt nok til at følge med.

Nye værktøjer såsom Zapier og Drip er stærke marketingværktøjer som du potentielt vil have koblet sammen med din hjemmeside. Sådanne værktøjer kan give din virksomhed fordele over konkurrenterne og hjælpe jer med at vinde flere kunder. Med WordPress er værktøjerne hurtigt tilgængelige fordi der konstant bliver udviklet nye plugins der kan kobles på din hjemmeside og give dig hvad du har brug for.

Note: Som den eneste af de 4 er Shopify faktisk koblet sammen med Zapier så du automatisk kan sende data til andre webapps.

5. Performance

Hos SWWS har du ingen kontrol over hvor du bliver hostet og kan derfor ikke opgradere din hjemmeside til en dedikeret server.

I WordPress er din hjemmeside fremtidssikret på den måde at du altid kan flytte din hjemmeside. Det er fordi WordPress hjemmesider er self-hosted, hvilket betyder at du altid vil kunne vælge at opgradere din server hvis du begynder at få rigtig mange besøgende.

6. Support

Hvis der opstår et problem med dit Squarespace site har du kun et sted at spørge: Squarespace support.

Modsat er WordPress så udbredt, at du har et massivt community med masser af forums, hjælpeartikler og eksperter som du altid kan spørge til råds for at få løst dit problem.

Konklusion

Det vigtigste du skal have i tankerne når du vælger at investere i en ny hjemmeside er: ”Er min nye hjemmeside fremtidssikret?”.

Hvis du vælger WordPress er svaret ja. Med de andre er svaret nej, medmindre du virkelig er sikker på at du har brug for minimal funktionalitet i fremtiden.

Hvis du eller din virksomhed overvejer at få en ny hjemmeside og er i tvivl om hvilket system i skal vælge, er du velkommen til at tage kontakt til mig og få en uforpligtende snak om mulighederne.

Jeg har arbejdet med WordPress på fuld tid i 4 år og evner at gøre det nemt at komme i gang. Med en brugervenlig opsætning og oplæring tilpasset dit behov kan du komme trygt i gang og få succes med din nye hjemmeside.

Læs også:

Squarespace or WordPress? Here’s the Definitive Answer