Virksomhedshjemmeside

En virksomhedshjemmeside udmærker sig ved at være bygget til at informere og konvertere. Informeringen drejer sig om at fortælle om hvad din virksomhed tilbyder og hvem der står bag. Konverteringen drejer sig om at konvertere din hjemmesides besøgende til betalende kunder.

– B2B virksomhedshjemmeside

En virksomhedshjemmeside som henvender sig til andre virksomheder vil typisk blive set mere på store monitors fremfor mobilen. Årsagen er at hjemmesidens besøgende typisk er ansat i en virksomhed og søger på dine services eller produkter i arbejdstiden. Du vil typisk også have færre besøgende da der af naturlige årsager findes færre virksomheder end mennesker på planeten.

– B2C virksomhedshjemmeside

En virksomhedshjemmeside som henvender til private personer vil oftere blive set på mobilen da den private bruger vil sidde i bussen eller ligge i sofaen med sin telefon. En B2C hjemmeside vil typisk have en blog med artikler der kan skabe trafik fra søgemaskinerne og som nemt kan deles på de sociale medier.

Webshop

En webshop også kaldet en e-handelshjemmeside sælger produkter igennem hjemmesiden som kan have flere forskellige betalingsmuligheder, herunder kreditkort som den mest centrale. Webshoppen kan sælge fysiske eller digitale produkter som enten leveres til døren eller gøres tilgængelige til download.

Det vigtige med en webshop er brugervenlighed, hastighed og mulighed for at bruge ens foretrukne betalingsmetode. I Danmark ses Mobilepay for eksempel mere og mere hyppigt som en nem og hurtig betalingsmetode. I andre nordiske lande ses Klarna ofte som gør det nemt for kunden at betale i rater.

Learning Management System

Et Learning Management System gør det muligt at sælge online kurser på sin hjemmeside. Indholdet vil typisk være videoer som er opdelt i emner som gør indholdet lettere at ”fordøje” og dermed lære. Et LMS system vil også have et quiz-system indbygget som tester at den ”studerende” har husket detaljerne.

Et LMS system kan være ideelt for mange typer virksomheder:

  • Iværksættere som ønsker at tjene passiv indkomst vedat sælge deres viden online
  • Virksomheder der har behov for interne lærings- og trainee programmer
  • Trænere som ønsker at supplere den fysiske træning med online kurser
  • Eventmagere som ønsker at rykke deres events fra den fysiske til den digitale verden
  • Skoler med kurser som kræver tests der automatisk udregnes på baggrund af besvarelserne
  • Skoler eller virksomheder som ønsker at tilbyde gratis kurser og undervisning til alle eller udvalgte studerende

Event hjemmeside

En hjemmeside kan også specialiseres til at sælge billetter til fysiske arrangementer. Det smarte ved denne hjemmesidetype er at du giver en gnidningsfri brugeroplevelse hvor alt foregår på selve hjemmesiden uden at åbne et nyt vindue til f.eks. Ticketmaster eller Billetto. I stedet foregår salget af billetterne direkte på hjemmesiden. Ved køb vil kunden modtage sin billet på mail så den nemt kan printes og medbringes.

Multisite hjemmeside

Et multisite også kaldet et ”Network site” er en særlig type WordPress hjemmeside som er ideelle til større virksomheder som har brug for flere hjemmesider med samme design. Den største fordel ved at benytte et multisite er at en ny og identisk hjemmeside kan opsættes på ca. 10 minutter. Det gør det utrolig nemt at skalere op og opsætte nye hjemmesider f.eks. i flere lande.

Et multisite har også en række driftsfordele da alle hjemmesider kan drives fra én server hvor alle plugins opdateres ét og samme sted.

Blog hjemmeside

Alle de ovenstående hjemmesidetyper kan indeholde en blog, men der findes også hjemmesidetyper som udelukkende benyttes til at vise artikler og nyheder. Denne type hjemmeside kan have et særligt ”Online magasin” design som giver den besøgende lyst til at udforske og opdage nyt indhold.

Det vigtigste ved en bloghjemmeside er at have styr på sin søgeoptimering. Vær taktisk med brugen af kategorier og tags så du sikrer at dit indhold bliver så synligt så muligt i søgemaskinerne.

Hvad nu?

Har du behov for hjælp til at udtænke, designe og bygge en ny hjemmeside? Så tøv ikke med at kontakte mig for en uforpligtende snak om dit behov.

Fælles for alle typer hjemmesider er at de designes og bygges så de er nemme at redigere og udbygge helt uden kendskab til kodning. Det giver dig bedre tid til at servicere dine kunder og udvikle din forretning.

Derudover får du skræddersyet design der matcher din målgruppe. Det er vigtigt fordi en stærk visuel identitet der henvender sig til din målgruppe vil underbygge dine budskaber og gøre det lettere at komme i kontakt med kunden.