Hjemmeside navigation i stort format
Online branding

Hjemmeside navigation i stort format

Det kan være en udfordring at skabe et klart og tydeligt overblik over sine ydelser og produkter især når antallet overgår menuen i den lokale takeaway

Nogle virksomheder oplever udfordringer med at formidle deres store mængde af produkter og ydelser for deres potentielle kunder på en overskuelig måde. Her kommer hjemmesiden ind i billedet som et vigtigt redskab til at skabe et overblik og samtidigt fremvise synergien på tværs af alle disse ydelser og produkter.

Min erfaring stammer fra at have designet og bygget 50+ unikke hjemmesider for mange vidt forskellige brancher. Én ting som går igen er behovet for at gøre sin virksomheds produkter lette at overskue og navigere rundt i.

Her er to gode eksempler på hjemmesider med et større antal produkter og ydelser med hver deres unikke særpræg.

Case: Discus Communications

Et godt eksempel er Discus Communications, et kommunikationsbureau i København hvis 48 ydelser strækker sig fra copywriting til social media strategi.

discus kategorier

Hjemmesiden’s forside fremviser de mange ydelser i 6 overskuelige hovedkategorier med hver deres landingsside. På landingssiden findes et overblik over alle ydelserne under denne kategori.

På de enkelte ydelsessider findes der udover den generelle beskrivelse af ydelsen også:

  • Navigation til alle ydelser i samme kategori
  • En specifik kontaktperson for ydelsen
  • Relaterede artikler
  • Et link til ydelsens landingsside

Der er flere årsager til at hver ydelse har sin egen unikke side. Det er vigtigt for:

  • Søgeoptimeringen – Des flere sider des mere potentiel synlighed i søgemaskinerne
  • Brugervenligheden – Mange produktsider bliver ”indgangen” fra søgemaskinerne og derfor skal indholdet være direkte synligt ”above the fold”
  • Afvisningsprocenten – De relaterede artikler og ydelsesnavigationen får ofte den besøgende til at klikke videre og opdage mere relevant indhold

Case: INFOBA

En anden case er INFOBA som også har et større antal produkter. Her er produkterne, i form af digitale læringsværktøjer, opdelt i 3 overordnede kategorier.

infoba navigation

På INFOBA’s hjemmeside er designet af landingssiderne anderledes, da der i stedet for en simpel overskrift for hvert produkt er en mere udførlig præsentation med billede, overskrift og kort introduktion.

infoba produkter

Dette er muligt fordi antallet af produkter er mere overskueligt hvilket gør det lettere at få et overblik uden at skulle scrolle.

Jamen er det ikke administrationstungt?

Når man har et højt antal produkter, er der en fare for at skulle bruge meget tid på at administrere siderne, hvis opsætningen ikke er optimeret til formålet. Heldigvis findes der nogle smarte værktøjer til WordPress, som gør at alle produktsiderne kan opdateres automatisk når et nyt produkt bliver tilføjet.

Én løsning opstår i synergien mellem kategorier, widgets og det fantastiske plugin Content Aware Sidebars udviklet af danske Joachim Jensen. Dette setup gør at man nemt kan oprette et nyt produkt som automatisk bliver tilføjet på alle relaterede produktsider.

Opsummering

Navigationen har stor betydning for din hjemmesides succes, især fordi hver besøgende er unik, både i adfærd og behov. De to ovennævnte hjemmesideeksempler taler både til den målrettede besøgende som ønsker specifik viden, men også til den udforskende besøgende som stadig er i gang med at definere sit behov.

Har du behov for sparring omkring en ny hjemmeside eller måske en genopfriskning af en eksisterende hjemmeside? Så tag kontakt til mig og få en uforpligtende snak om hvilken løsning der er ideelle til dit behov.

Forfatter info

Steffen Gammelgaard

Steffen Gammelgaard er nysgerrig på alt der vedrører online marketing, webdesign og e-commerce. Steffen er Brand Rocket's webdesigner og grafiker og sætter derfor en ære i at finde og afprøve de nyeste værktøjer.

Skriv et svar